Denne flotte Fisker er købt på Nebbe Marked. Den er malet af Georg "Gokke" Jensen, med stor sandsynlighed i 1950erne.
Georg Jensen var en odenseansk maler, der opholdt sig i havnemiljøet i Odense. Han fik efter sigende øgenavnet "Gokke",
da han var at betragte som lidt af en særling/tosse. Han var bevidst om sit maritime tøjvalg, der altid var det samme både
sommer og vinter. Han var en del af fiskermiljøet, omend han ikke selv var fisker.
Gokke har malet et par stykker af Fiskeren. Om det skyldes han aldrig blev tilfreds vides ikke. Men hans kendetegn er den store knap,
Fiskeren normalt har ved frakkens krave. Gokke benytter sin kunstneriske frihed gennem denne knap. På dette maleri har Gokke malet knappen
som en stor brun klat. Det er et typisk flot Gokke-maleri med buskede øjenbryn med striber i. Man genkender nemt Gokkes streg.
Kender du mere til Georg "Gokke" Jensen og denne Fisker, eller har du kendskab til endnu et Gokke-maleri, er du velkommen
til at skrive til mig ved at benytte funktionen "Donér en Fisker".